Beskrivelse
KAY BOJESEN VELKOMMEN GARDER MED FLAG
Giv dine gæster en royal velkomst med den nye Velkommen Garder med flag.
Kay Bojesen kunne som ingen anden skabe originale fortællinger i træ. Han kunne få træet til at leve, og det gør det hele vejen igennem serien af træfigurer – den ene mere ikonisk end den anden. Denne unikke Velkommen Garder i de velkendte røde, blå og hvide farver er som alle de berømte Kay Bojesen-gardere inspireret af et af Danmarks nationalsymboler fra Amalienborg Slotsplads.
Kay Bojesen skabte garderne for første gang i 1940 i anledningen af Kong Christian X’s 70-års fødselsdag som en hyldest til den danske konge, og med den nye Velkommen Garder kan du både fejre dine fødselsdage derhjemme med manér og hylde den nye Kong Frederik X.
I forhold til de klassiske Kay Bojesen-gardere er Velkommen Garderen lavet som en silhuet i en flad version, der er let at opbevare og sætte frem til fødselsdagen. På billeder fra arkiverne fra slutningen af 1940’erne ses det, at den originalt er født med gevær, men har i denne festlige version i stedet fået tilført et flag, der let kan sættes på.
Velkommen Garderen måler 108 cm i højden og er fremstillet i FSC®-certificeret birkekrydsfiner med fanestang og støvler i FSC®-certificeret bøgetræ.
Højde 108 cm.
Reviews
There are no reviews yet.